Villa J
Forvandling af 60´er parcelhus // Respekt for oprindelig arkitektur
Villa
Familien Jensen
2014
251 m2
Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534
Huset der oprindelig er fra 1966 har gennemgået en komplet, men nænsom forvandling, med stor respekt for husets originale arkitektur med mange tidstypiske detaljer.
Husets hjerte er ombygget fra et indeklemt køkken og mørk stue, til et stort multifunktionelt alrum med udsigt og udgang til have og fredskov.
I tilbygningen blev der plads til en stor pejsestue og en forældreafdeling med soveværelse, badeværelse og hjemmekontor.
Ankomsten til huset er iscenesat med en kombineret garage og pergola i indkørslen, som sikrer afskærmning mod vejen, samtidig med at der opstår en privat oplevelse på husets østvendte indgangsside og morgenterrasse.
Resultatet er et moderne hus, hvor mange af de medfødte kvaliteter og fine detaljer er bevaret.
Huset blev udtaget til præmiering for sin arkitektoniske kvalitet af Horsens Kommune.
Desuden er huset bemærket af ”Mesterværker” på Instagram.