Villa B
Forvandling af 70´er parcelhus // Ny 1. sal med tagterrasse
Indstillet til Renoverprisen 2021 og 2022
Villa
Privat bygherre
2020
284 m2
Jacob Rosenvinge
Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534
Huset er skabt med indgang placeret centralt i husets indretning, men lidt hengemt på husets nordlige langside. Arkitekten så det som en væsentlig opgave at skabe et mere synligt og iøjnefaldende indgangsparti så gæster ikke er i tvivl om hvor man entrerer huset. Der er etableret en skarpskåret åbning i facaden indtil husets nye hall hvor det store glasparti trækker masser af lys ind i husets tidligere mørke kerne, den markante overdækning indrammer den nye indgang.
Som led i at skaffe mere plads i boligen og samtidig undgå at skulle afgive en stor bid af haven, blev strategien at udvide huset opad. Huset fik ny hævet spærkonstruktion med nutidige krav til tagisolering og fik dermed forbedret udnyttelsesgraden (Boligarealet er hævet med 42 m2 på første sal). Der er etableret ovenlys på begge sider af huset så der er skabt gode gennemlyste rum suppleret med et par markante kviste som har forvandlet den mørke tagetaget til et hjerterum med god rumhøjde, rum-i-rum, masser af dagslys og fjordudsigt.
Der er etableret ovenlys på begge sider af huset så der er skabt gode gennemlyste rum suppleret med et par markante kviste som har forvandlet den mørke tagetaget til et hjerterum med god rumhøjde, rum-i-rum, masser af dagslys og fjordudsigt fra alrummet og den nye tagterrasse.
Husets indvendige organisering er vendt lidt på hovedet, således er køkkenet og spisestuen flyttet fra stueetagen til 1. sal hvor der nu er en fin udsigt til Horsens Fjord. Stueetagen er nu indrettet til børnenes afdeling, med værelser, bad/toilet og et multirum alle rum med adgang til haven. Det gjorde behovet for at få etagerne til at hænge bedre sammen endnu større. Det tidligere køkken er nu lagt til den nye hall, så der er kommet mere plads og lys i ankomstsituationen samtidig er trappen flyttet og lavet til en flot ligeløbstrappe med god visuel kontakt imellem etagerne.
Den nye førstesal er blevet husets hjerte og nye samlingssted med en åben planløsning, loft til kip og masser af dagslys. Førstesalen er designet med stor grad af gennemsigtighed og en åbenhed der er struktureret omkring den fritstående køkkenkerne som omdrejningspunkt der opdeler rummet i forskellige zoner. Køkkenet er integreret og smelter sammen med det øvrige inventar med varme og kontrast.
Træ er et gennemgående materiale i huset, både brugt i konstruktioner, som facadeelementer, som gulve og til løst og fast inventar. Træet er et smukt og miljøvenligt materiale der bidrager til et varmt nordisk udtryk.
Før-billede