Villa A

Anvendelse

Villa

Bygherre

Alminde

År

2016

Areal

230

Samarbejdspartnere

Lokato Entreprise

Kontaktperson

Jens Erik Rasmussen
jer@ginneruparkitekter.dk
+45 3061 1623

Ginneruparkitekter - Villa A

Villaens unikke beliggenhed ud mod Lillebælt er udgangspunkt for et klart arkitektonisk greb, der på samme tid skaber dynamik, og indpasser huset på grunden. Huset er disponeret som en horisontal bygningskrop med to ”udskæringer”:

Den ene åbner huset fuldstændig ud mod vandet og skaber en overdækket terrasse i naturlig forlængelse af boligens opholds- og udsigtsrum. Den anden udskæring danner ligeledes et udendørs, skærmet opholdsareal mod vest, og giver desuden anledning til disponering af boligens stueplan. Der dannes et velbelyst ankomstrum samtidig med, at huset naturligt opdeles i private rum mod nord og det store opholdsrum ud mod Lillebælt.

 

 

Ginneruparkitekter - Villa A
Ginneruparkitekter - Villa A
Ginneruparkitekter - Villa A

Fra ankomstrummet er der adgang til et omhyggeligt forarbejdet trappemøbel, der forbinder husets stueplan med underetagen, hvor en lysgård danner udsparring i terrænet langs villaens vestfacade. Lysgården giver rigeligt dagslys til bl.a. et stort baderum i denne mere private del af boligen. Overalt i villaen er anvendt udsøgte materialer, og detaljeringsniveauet er ligeledes i særklasse. Husets indre har karakter af en fint forarbejdet ramme om udsigten mod Lillebælt. Udadtil fremstår villaen som et harmonisk samspil imellem de sortpudsede facader og de indfældede egetræslameller, hvoraf flere er flytbare skodder. Udvendig er supplerende solafskærmning indfældet i vinduesnicherne, således at den kun er synlig, når den er i brug.

Ginneruparkitekter - Villa A
Ginneruparkitekter - Villa A
Ginneruparkitekter - Villa A
Ginneruparkitekter - Villa A