Karen Jeppe Lunden
Fremtidens naturkulturcenter for alle i Horsens Kommune
Naturkulturcenter
Karen Jeppe Gruppe
Nørrestrand
2024
Martin Schack
ms@ginneruparkitekter.dk
+45 5162 9901
Naturkulturcentret er et helt særligt sted i naturen, der skal sikre meningsfulde, lærerige og udviklende natur- og friluftsoplevelser for både børn, unge og voksne.
Projektet består af en serie uderum, et hovedhus, et udsigts- og klatretårn samt en bål- og aktivitetshytte. Disse rum skal fremme naturforståelse, udvikle respekt for naturen, hinanden og fællesskabet samt skabe gode vilkår for sundhed og trivsel.
På tværs af Karen Jeppe Lunden går de samme få, sanselige og robuste materialer igen. Materialerne er valgt, så bygningerne bliver lette at vedligeholde, samtidig med at slid bidrager til overfladernes skønhed.
Ved jorden etableres en markant, høj sokkel i insitu-støbt beton, der er med til at holde bræddebeklædningen tør. I stedet for at lime forskellige gulve ovenpå terrændækket etableres i stedet et betongulv ved at terrændækket slibes, så det får en terrazzoeffekt.
Bræddebeklædningen udføres i varmebehandlet gran eller fyr. Der ligges vægt på materialer, som kan produceres i lokalområdet, så bygningen giver så lav en CO2-belastning som muligt.