Botilbud Østergade
Det nye botilbud på Østergade i Horsens med i alt 15 nye boliger er skabt for voksne med udviklingshandicaps og diagnoser inden for autismespektret
Botilbud for voksne med udviklingshandicaps
Horsens Kommune
Østergade
2023-
1.325 m²
Rønslev, Rådgivende ingeniør
Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534
Designet stræber mod at tilbyde et autentisk hjem, hvor tryghed og fællesskab er i fokus.
Hver bolig er skabt med omhu for at imødekomme individuelle behov, hvilket resulterer i personlige rum, hvor beboerne kan trives og føle sig hjemme. Projektet understreger også vigtigheden af at skabe nye fællesskaber, med fælles opholdsområder og grønne rekreative steder, der opfordrer til sociale interaktioner og styrker sammenholdet.
Bebyggelsen er søgt nænsomt indpasset på kanten mellem et charmerende villakvarter og Horsens bypark Lunden centralt i Horsens.
Det idylliske sted giver beboerne en særlig oplevelse af at bo i en fredfyldt ”landsby" på kanten af villakvarteret og med parken som baghave
Udearealerne er designet med fokus på at skabe en oplevelse gennem området. Her møder beboerne små opholds- og aktivitetsrum, der er skabt med sanserne for øje.
Centralt i bebyggelsen etableres et fælleshus som et centrum for fællesskabet. Dette hus bliver et mødested, hvor beboerne kan samles til fælles aktiviteter som spil, landskampe på tv eller lignende begivenheder. Sikkerhed og tryghed er centralt for alle menneskers trivsel og havemiljøet fælleshuset element som er tænkt til at fremme et varmt og inkluderende bomiljø.
Botilbuddets to længehuse i et- og to etager, der indeholder tilbuddets boliger, fortolker respektfuldt villakvarterets karakter af mursten og saddeltage i et moderne udtryk, mens fællesarealer og fælleshus via varme træfacader inviterer til fællesskab og samvær. Bebyggelsen smyger sig nænsomt ind i det skrånende landskab, der skaber en harmonisk forbindelse mellem villakvarteret og den naturskønne park.