Sejlklubben Snekken
Nyt klubhus, værksted og opbevaring på Vordingborg Marina.
Nyt klubhus til Sejlklubben Snekken
Sejlklubben Snekken
2020
Martin Schack
ms@ginneruparkitekter.dk
+45 5162 9901
En sejlklub er et centralt omdrejningspunkt for en havn. Herfra udstråler det sunde liv og de mange, maritime aktiviteter på land og på vand, som kendetegner det klassiske havnemiljø.
Bygningen er udformet som fire bygningsvolumener med individuelle sadeltage, der giver bygningen et dynamisk udtryk. Mod syd og nord står bygningen som fire både på vandet med sejlene sat. Mod syd åbner hele den øverste etage sig op ud mod vandet. Derved trækkes vandet visuelt helt ind i de store opholdsrum, hvor man ligeledes får udkig over hele havnen og Farøbroerne mod sydøst.
Vinduerne er udformet som lave, aflange vinduesbånd med referencer til jollernes små vinduer i sejlet. Disse lave, aflange vinduer giver et bredt udsyn fra bygningen ud over hele havnearealet. De aflange vinduer trækker sig mod syd rundt om hjørnerne på de fremskudte bygninger.
Hele bygningen er beklædt i trælister på både facader og tagflader. Mod syd og i indgangsbygningen mod nord laves store glaspartier i hele etagens højde, som delvist beklædes med lister. Dette skaber transparens i bygningen - som sejlenes lyse, translucente stof, så man om dagen kan få kig ud og om aftenen tillader bygningen at stå og lyse ud igennem listerne. Listerne fungerer ligeledes som solafskærmning, der forhindrer overophedning af bygningen samtidigt med, at de skaber et smukt lysspil inde i sejlklubbens opholdsrum.”