Højvanghallen

GINNERUPARKITEKTER har vundet konkurrencen om en ny hal med springfaciliteter samt sammenbygning med eksisterende hal. Projektet er vundet som totalentreprise i samarbejde med BASE Erhverv A/S og Rønslev Rådgivende Ingeniører A/S.

Bygherre

Horsens Kommune

Adresse

Højvangsallé, Horsens

År

2021-

Areal

1355 m2

Samarbejdspartnere

BASE ERHVERV A/S

Rønslev Rådgivende Ingeniører A/S

Kontaktperson

Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534

Projektet omfatter en ny hal med springfaciliteter samt en sammenbygning med nyt indgangsparti, omklædningsfaciliteter, klublokale samt stort rummeligt depotrum. Der skabes direkte forbindelse mellem den eksisterende og den nye hal gennem det nye ankomstrum og gennem klublokalet. Der skal i projektet også skabes et nyt ankomstareal, hvor der skal optages et stort niveauspring.

Højvangshallen er i dag et markant, arkitektonisk byggeri, der udmærker sig ved sine karakteristiske rødbrune teglfacader og synlige betonkonstruktioner. I nærværende projekt forslås det at den nye multihal indordner sig de omkringliggende bygninger i både farveholdning og robusthed. Det gøres ved at etablere en elegant rødbrun betonfacade, der fremstår som en lukket skive. Præcis som i det eksisterende idrætsanlæg. Hallens robuste betonelementer giver rig mulighed til at udnytte området omkring hallen til aktivitet, leg og boldspil. F.eks. er det muligt at montere klatregreb på facaden samt opstrege felter på facaden til forskellige lærings- og boldspilsaktiviteter.

Inde i hallen arbejdes med en grønlig farvepalette, som er med til at give hallen karakter og stemning. De farvede felter skaber en smuk komposition i samspil med akustikpanelerne på de rå betonvægge, uden at gå på kompromis med holdbarheden og robustheden i hallen.

Ginneruparkitekter - Højvanghallen
Ginneruparkitekter - Højvanghallen
Ginneruparkitekter - Højvanghallen

Hovedindgangen er trukket tilbage mellem de to haller. Niveauforskellen mellem vejen og indgangen bearbejdes landskabeligt med trapper og ramper, som på tilgængelig vis byder velkommen til alle hallens besøgende. Det har været en bærende værdi for designet af ankomsten, at man ankommer sammen til hallen uanset om man springer ned af trapperne eller fx sidder i kørestol. Trappe- og rampeanlægget kan prydes med både træer og beplantning, mens torvet foran hovedindgangen kan aktiveres med bænke og plinte. Det bidrager alt sammen til en indbydende atmosfære, hvor man let kan forestille sig et mylder af liv og motion.