Gedved Idrætscenter

GINNERUPARKITEKTER vinder ny hal med springfaciliteter samt sammenbygning med eksisterende hal. Projektet omfatter en ny hal med springfaciliteter samt en sammenbygning med nyt indgangsparti og ankomstområde, køkken, café / venteareal, fleksibelt bevægelsesrum samt store rummelige depotrum. Der skabes direkte forbindelse mellem den eksisterende og den nye hal mellem depotrummene og gennem det nye ankomstrum.

Bygherre

Horsens Kommune

Adresse

Kirkevej, Gedved

År

2021-

Samarbejdspartnere

BASE ERHVERV A/S

Rønslev Rådgivende Ingeniører A/S

Kontaktperson

Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534

Ginneruparkitekter - Gedved Idrætscenter

Den nye multifunktionelle hal bygges op af sorte afsyrede betonelementer – en klar kontrast til den røde hovedindgang. På samme måde som spillet mellem teglmure og tage, står den nye hovedindgang og spiller op imod multihallen. Nærværende projekt præsenterer en arkitektur, der refererer til sine nære omgivelser, og som i stedet for at tilføje nye greb, udstråler en underspillet, samlende karakter. For at sikre gode lysforhold samt mulighed for indkig til hallens aktiviteter etableres vinduesbånd mod ankomsten og parkeringsarealet på den nye hal. 

 

Ginneruparkitekter - Gedved Idrætscenter

Når man ankommer til Gedved Skole og Idrætscenter, vil man have en arkitektonisk oplevelse af at bevæge sig rundt i en rød teglby. Den karakteristiske røde tegl er særligt markant op imod de sorte tage, der med ensidige taghældninger fremstår markante i landskabet. Den nye multihal og den nye hovedindgang til idrætsfaciliteterne understøtter de allerede fine kvaliteter ved Gedved Skole og Idrætscenter.

Det gøres ved at etablere en langstrakt overdækning, der beklædes med røde facadeplader. Overdækningen strækker sig hen over det nye køkken og hovedindgang, og fungerer som pergola ved ankomsten. Den langstrakte røde stern virker som en samlende form, nærmest som en rød tråd, der binder bygningskroppene sammen og tydeligt viser hvor indgangen er.