Daginstitution Dyrehaven

Anvendelse

Daginstitution

Bygherre

Skanderborg Kommune

År

2020

Areal

2000 m2

Kontaktperson

Trine Mouritsen
tm@ginneruparkitekter.dk
+45 2876 4534

Ginneruparkitekter - Daginstitution Dyrehaven

Generelt viser tilbuddet, at der er god indlevelse i de ønsker, der er til henholdsvis det rent praktiske men også, at der er tilbudt emner som understøtter den legende hverdag for børnene. Især er moodboard/materialekonceptet en meget positiv tilgang til opgaven.

Dommerkomiteen

Den nye daginstitution ligger delvis i fredskov ved Dyrehaven i Skanderborg, hvorfor en særlig bearbejdning og tilpasning til landskab og natur er særlig væsenligt for projektet. Der arbejdes i stor grad med miljøcertificerede materialer og en stor opmærksomhed på et godt indeklima, herunder behagelige lydniveauer og taktile overflader samt et landskabelige udeområde, der inspirerer til leg og bevægelse i pagt med naturen.

Den nye integrerede daginstitution, Sølund, skal danne rammen om 5 børnehavegrupper, 4 vuggestuegrupper og 2 grupper for børn med handicaps og særlige behov. Grupperummene er organiseret omkring et aktivt fællesrum som bruges af børnehave- og vuggestuebørnene i forbindelse med aflevering i morgen- og eftermiddagstimerne.

Fællesrummet kan opdeles i mange forskellige aktivitetszoner, helt centralt er et pædagogisk køkken, hvor børnene via et plateau kan kigge ind og følge med i køkkenarbejdet.  Desuden kan fællesrummet tænkes brugt til optrædener fra sceneområdet og leg i mindre grupper i integrerede tematiserede huler.

Ud over fællesarealet er der en række særlige faciliteter som motorikrum, sanserum og værksted, som alle skal understøtte visionen om et aktivt børneliv, hvor børn får lyst til at bevæge sig og fordybe sig. Der skabes et robust miljø, som kan tåle det høje aktivitetsniveau, men som samtidig skaber en rolig og tryg ramme for børnene.