Ny idrætshal ved Højvangsskolen vundet

GINNERUPARKITEKTER vinder konkurrencen om en ny hal med springfaciliteter samt sammenbygning til Højvangshallen i totalentreprise. Opgaven er vundet i samarbejde med BASE Erhverv A/S og Rønslev Rådgivende Ingeniører A/S. Projektets hovedgreb består i at lægge sig i forlængelse af den eksisterende kontekst arkitektonisk og farvemæssigt, men med moderne materialer, som klar nutidsmarkør. Hallens interiør og farvesætning har ligeledes været i fokus, på en måde som skaber markante, æstetiske kompositioner.