GA lancerer ny miljøpolitik

Hvordan sikrer du en endnu mere miljøbevidst virksomhed?

Hos GINNERUPARKITEKTER har vi, som led i en intern proces med at sætte handling bag ordene i tegnestuens bæredygtighedsstrategi, netop vedtaget en ny Miljøpolitik for 2023.
Denne miljøpolitik sætter fokus på, at tegnestuen efterlever vores mindset om at:

·        investere i andres trivsel for selv at trives
·        efterlade steder bedre end da vi kom
·        samarbejde i stedet for at konkurrere

Tilbage i november 2022 kunne vi offentliggøre vores første EGS-rapport, som dokumenterer vores medarbejderforhold, tegnestuens miljøpåvirkning og vores ledelseskultur. Med ESG-rapporten kender vi nu baseline for vores miljømæssige nøgletal, hvilket for alvor har sat skub i vores arbejde med miljø på egen banehalvdel. Med miljøpolitikken, der indeholder målsætninger og handlingsplaner, synliggør vi vores formulerede forpligtigelser på miljøområdet for det næste år.

Vi oplever, at det er langt mere håndgribeligt og tror på at mulighederne for at lykkedes med vores ambitioner på miljøområdet styrkes med ESG-rapporten og Miljøpolitikken.