Metoder:

Bæredygtighed

Vi tager bæredygtighed alvorligt og ser det som en selvfølgelighed at være en aktiv part i den bæredygtige omstilling.

For at sikre at vores arbejde med vores bæredygtighedsstrategi bliver en integreret del af vores rådgivning, vores drift og styring, har vi valgt at kortlægge og rapportere om en række indikatorer for medarbejderforhold, miljøpåvirkning og vores ledelseskultur.

Alle tre emner som ligger os oprigtig meget på sinde og som alle er væsentlige ben i vores bæredygtighedsstrategi og vores fortsatte arbejde med bæredygtighed.

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

Vi har som tegnestue valgt at tage vores egen medicin og har derfor fået udarbejdet vores klimaregnskab i en såkaldt ESG-Rapport.

ESG står for Environment, Social og Governance, som på dansk kan oversættes til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. ESG er et værktøj, som virksomheder kan bruge til at give et mere nuanceret billede af virksomheden i forhold til disse forhold.

ESG-rapporterne har givet GINNERUPARKITEKTER konkrete tal på, hvor tegnestuen står i dag. Hertil arbejder vi med tydelige og kvantificerbare mål for, hvilke indsatsområder der vil være fokus på i løbet af den næste strategiperiode.

Læs hele ESG-rapporten her

Certificering af bæredygtigt byggeri

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

Vi har som arkitektrådgiver og DGNB konsulent gennemført flere projekter som er blevet DGNB certificeret.

Certificeringen bygger på konkrete værktøjer som livscyklusevaluering og levetidsomkostninger og giver et branchegodkendt bevis for, at byggeriet rent faktisk er bæredygtigt i praksis og ikke kun på papiret.
Projektet er kendetegnet ved en stor bredde i de bæredygtige tiltag, så det både handler om energi, levetid og totaløkonomi men også om, at bebyggelsen dybest set er udformet så klimavenligt og naturligt som muligt.

Læs mere om DGNB her

Der arbejdes integreret med bæredygtighed som et naturligt indarbejdet ”mind-set” på alle vores projekter og ikke blot ved projekter, hvor der ønskes certificering.

Jens Erik Rasmussen, partner og arkitekt

Rådgivningsydelser

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

Vi tilbyder specialiseret rådgivning indenfor bæredygtighed i byggeprojekter med udgangspunkt i projektets kontekst og kundens behov.

  • Bæredygtighedsscreening

  • Bæredygtighedscertificeringer (DGNB, Svanemærke)

  • Bæredygtigt materialevalg

  • Energioptimering ved ombygninger og renoveringer

  • Totaløkonomiske analyser (LCC)

  • Livscyklusanalyser (LCA)

  • Simulering af dagslysforhold, blænding, kontrastforhold og solafskærmning samt indeklimaforhold – sommer og vinter

INTEGRERET DESIGNPROCES

Energioptimering er en integreret del af tegnestuens designproces, både når man bygger nyt eller bygger om. Mere end halvdelen af en bygnings energiforbrug bestemmes af formgivning og materialevalg. Fordelene ved at arbejde med integreret energidesign er synergieffekterne mellem dagslysets herlighedsværdier og et minimeret energiforbrug. Arkitektens designtiltag har typisk en meget lang levetid og koster ikke andet end den omtanke, der lægges i designprocessen, mens tekniske løsninger typisk har kortere levetid og er dyre i drift og vedligehold.

Når vi taler om bæredygtighed handler det ikke kun om miljø og certificeringer. Det handler i den grad også om at have en holdning til at skabe langtidsholdbare designløsninger. Vi arbejder med løsninger der holder sig flotte og funktionelle i mange år og gerne over flere generationer. Det er i den grad bæredygtighed.

 

Jens Erik Rasmussen, partner og arkitekt

Medlem af Rådet for bæredygtigt byggeri

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

GINNERUPARKITEKTER tilbyder rådgivning indenfor bæredygtigt byggeri med flere certificerede DGNB konsulenter ansat på tegnestuen. 
Bæredygtighed er en arbejdsmetode, der udvikler os og giver os mulighed for at udføre et æstetisk og sundt byggeri med høj brugskvalitet og lav miljøbelastning i materialer og drift. Det behøver ikke at koste ekstra at tænke bæredygtigt.

FN'S Verdensmål for bæredygtig udvikling

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

FN’s verdensmål er en guide til, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen i arbejdet for en bæredygtig udvikling, og her har byggeriet også et kæmpe ansvar.
Det lyder måske lidt højtravende, men da byggeriet står for 40 % af samfundets energiforbrug, har den måde vi bygger på stor betydning for både vores sundhed og miljø.

Som tegnestue arbejder vi målrettet og strategisk med FN’s verdensmål som et værktøj til at synliggøre og beskrive hvor og hvordan vi indarbejder bæredygtige fokuspunkter og konkrete tiltag i vores projekter.

Læs mere om FN´s Verdensmål her

Mange af vores designprocesser arbejder op imod FN’s Verdensmål for Bæredygtig udvikling ved ganske enkelt sund fornuft og tværfaglig vidensdeling. 

Vi anser FN´s verdensmål og DGNB som arbejdsmetoder der udvikler os og giver os øget fokus på at udføre et æstetisk og sundt byggeri med høj brugskvalitet og lav miljøbelastning i materialer og drift.

Martin Schack, partner og arkitekt

CSR mærke - Social ansvarlig virksomhed

Ginneruparkitekter - Bæredygtighed

GINNERUPARKITEKTER tager et socialt ansvar og spiller en aktiv rolle i vores lokalsamfund. Vi har modtaget CSR-mærket, der er en anerkendelse af, at vores tegnestue medvirker til at bringe ledige tilbage i job, og at vi arbejder aktivt med at skabe arbejdsglæde og trivsel for vores ansatte.

Metoder

Ginnerup Arkitekter projekt Bæredygtighed

Bæredygtighed

Ginnerup Arkitekter projekt Projektudvikling

Projektudvikling

Ginnerup Arkitekter projekt Arkitektur

Arkitektur

Ginnerup Arkitekter projekt Projektering

Projektering

Ginnerup Arkitekter projekt Formidling

Formidling

Ginnerup Arkitekter projekt Interiørdesign

Interiørdesign