Projektleder søges

Ønsker du at bidrage til et stærkt samarbejde hvor høj faglighed og gensidig forståelse sættes højt?

Er du en stærk projektleder med organisatoriske evner og lyst til at styre projekter trygt igennem fra idé til udførelse? Trives du i et dialogbaseret arbejdsmiljø? Så har du nu muligheden for at udfolde din profil hos os.
GINNERUPARKITEKTER A/S er en faglig stærk og social engageret arkitektvirksomhed med 24 ansatte. Vi er inde i en spændende udvikling med flere større projekter i støbeskeen. Vi arbejder med nybyggeri og renovering af bl.a. boliger, institutioner og tekniske bygninger i hele landet. 

Vi  tilbyder en fast stilling med selvstændighed og medbestemmelse i et arbejdsmiljø hvor alle ideer bliver hørt og afprøvet. Du vil blive en del af et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med fokus på tværfaglig sparring, udvikling og trivsel. Vi er en fleksibel arbejdsplads hvor du har mulighed for at præge din arbejdsdag. 
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, attraktiv sundhedsforsikring og har stor fokus på løbende efteruddannelse.


Du kommer til at styre egne projekter og fungere som projektleder på større og mindre projekter, have bygherrekontakt, planlægge processer, deltage i projektteams med andre rådgivere og myndigheder mm. I stillingen får du en stor kontaktflade. Derfor er det vigtigt, at du er en stærk kommunikator.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør
  • Gerne har 5-10 års erfaring med projekt-/projekteringsledelse
  • Har erfaring med tilsyn og byggeledelse
  • Har erfaring med sags- og økonomistyring 
  • Løser projekter selvstændigt og er tovholder på større projekter 
  • Skal fungere som sparring med ledelsen 

 

Er det dig vi søger?
Så send din ansøgning og CV på mail til jm@ginneruparkitekter.dk
Vi skal have din ansøgning senest 12. marts 2021.
Der afholdes løbende samtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgninger behandles fortroligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Janus Mouritsen
på tlf. 2712 7790 eller på info@ginneruparkitekter.dk.