Facaderne mod øst og vest præger profilen på den enkelte villa: De fremstår som to forholdsvis lukkede skiver, der strækker sig fra Strandvejen ned mod vandet. De enkle murskiver står hvidpudset og skarpe, og ind imellem dem ”folder” huset sig i lette materialer i form af glaspartier og indfarvet zink.
Murskiverne og de store glaspartier mod nord og syd understreger husenes retning mod vandet. I gårdrummet og på terrassen i forlængelse af huset har opholdsarealerne træbeklædning, hvilket giver disse en venlig og mødekommende karakter.
Der er planlagt 4 villaer i tæt/lav bebyggelse. Hver villa er på 247m² i 2 plan og hertil med dobbelt garage samt depotrum. Der er på nuværende tidspunkt opført 1 villa.
Data:
Anvendelse: Villa
Adresse: Strandvejen, Juelsminde
År: 2009
Byherre: Alf Juhl
Areal: 247 m²
Yderlig information: Kontakt Jens Erik Rasmussen på her
Nøgleord for projekt: