Vundet Hasselager Kolt nyt Vandværk

Nyt vandværk ved Århus

Forslaget til et nyt Hasselager-Kolt Vandværk tager arkitektonisk afsæt i synlighed, offentlighed og en bygning der signalerer sikkerhed og renlighed.
Bygningen har et enkelt arkitektonisk greb, med et stort glasparti mod udsigten og ankomstvejen og indpasser sig arkitektonisk i et område med tæt/lav boligbebyggelse. 
Facaden er let tiltet, hvilket giver bygningen et dynamisk udtryk. De store glaspartier trækker dagslys ind i bygningen ligesom bygningens indre procesanlæg bliver synligt udefra - også om aftenen hvor procesanlægget er oplyst.

Generelt er der kig ind til teknikken og på denne måde fremstår bygningen åben og imødekommende overfor offentligheden. 
I dette projekt har bygherre ønsket jorddækkede vandtanke som er placeret op af bygningen. 
Administrationen, SRO-rum m.m er placeret på 1. sal over porcesrummet.

Rummets elementer, konstruktion – filtre – rør – tanke, er således tydeligt frigjort fra hinanden og giver en klar fornemmelse af filtersalens rumlighed og funktion.

 

 

Data:

Anvendelse: Vandværk
Adresse: Kolt Skovvej, Hasselager
Bygherre: Hasselager-Kolt Vandværk
År: 2015

 

Yderlig information: Kontakt Jens Erik Rasmussen her

 


< Tilbage til billeder