Petersminde Multihus

Skolens, hallens og byens multihus

 

Projektet omfatter renovering og tilbygning af Petersmindeskolen samt opførelse af et nyt multihus for både Petersmindeskolen og lokalområdet. Desuden er foretaget en renovering af Petersmindehallen.

Petersmindeskolen opgraderes med nye, fleksible læringsrum i et nyt ”projektbånd”, samt SFO og ungdomsmiljø, og bliver desuden integreret med det nye multihus, der også fungerer som et offentligt tilgængeligt samlings- og aktivitetssted, for lokalområdets beboere på tværs af alder med en bred vifte af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. 

Multihuset er indrettet med en scene i hallen som kan bruges til optræden og diverse forestillinger, som gør det attraktivt til undervisning og forskellige kulturelle, aktive og sociale arrangementer. Et nyt foyerområde kobler multihuset med den eksisterende hal.

Det samlede projekt skaber synergieffekter for både skole og nærområde: Der introduceres nye fleksible rammer for en bred vifte af aktiviteter, og de eksisterende faciliteter integreres og åbnes i forhold de nye tilbud. For Petersmindeskolens vedkommende er projektet med til at forbedre logistik og sammenhæng i dagligdagen, bl.a. i kraft af det nye projektbånd, samt en overdækket adgang til multihus og hal.

Det samlede arkitektoniske udtryk tegnes af en ny samlet facade med farvede translucente glaspartier, der leder tankerne hen på nordlysets bølgende farver. Et udtryk, der både virker imødekommende, skaber sammenhæng imellem skole, multihus og hal, og udstråler aktivitet og energi.

 

Data:
Anvendelse: Renovering af skole og idrætshal, samt nyt multihus
Adresse: Petersmindevej 25A, Vejle
År: 2016
Bygherre: Vejle Kommune
Totalentreprenør: Brdr. Thybo
Ingeniør: D.A.I.

 

Yderlige information: Kontakt Janus Mouritsen her

 

< Tilbage til billeder

 

Nøgleord for projekt:

  • Renovering
  • Skole
  • Idrætshal
  • Multihus
  • Fælleshus
  • Skole
  • Sportshal