Strandvejen

Almene boliger - totalombygning og tilbygning af ekstra etage

 

Ginneruparkitekter har for Juelsminde Andelsboligforening udarbejdet projektet for 4200 m² totalombygning og 1100 m² tilbygning af to ejendomme med almene boliger. De eksisterende boliger har en utidssvarende indretning, og ”vender ryggen til” det ellers frie udsyn over vandet.

Projektet tager sigte på dels at vende alle boligernes orientering, så de primære opholdsrum henvender sig mod vandet, dels at udvide arealet af den enkelte lejlighed. Ved sammenlægning af de nuværende lejligheder under hensyntagen til eksisterende bærende vægge mv., er målet at skabe nye attraktive boliger, som er tidssvarende ift. tilgængelighed og desuden henvender sig til en bredere beboersammensætning. Begge ejendomme udvides endvidere med en ny 3. etage samt elevator.

Bebyggelsen disponeres, så den klart orienterer sig til to sider – byen og vandet. Ankomstfacaderne møder byen, hvorfra man bevæger sig op i bebyggelsen gennem elevator/trappe-tårnene. På denne side af bebyggelsen anlægges samtidig de nye parkeringsarealer. Hver etage har en altangang, som både giver adgang til alle lejligheder, og samtidig bliver et fælles mødested for beboerne. Herved får hver lejlighed endvidere en lille indtrukket og halvprivat opholdsniche.

Boligernes “aktive” rum som køkken og entré samt enkelte af værelserne vender ind mod byen, mens de mere private værelser og opholdsrum orienterer sig ud mod vandet og åbner boligen mod udsigten. Alle boliger udstyres med private altaner med havudsigt, og på terræn etableres mod vandet en række ”park-øer” til leg og ophold, som giver læ og mulighed for en række forskellige aktiviteter for beboerne.

Ginneruparkitekter fungerer som arkitekt og totalrådgiver.

 

Data:

Adresse: Strandvejen, Juelsminde
Anvendelse: Almene boliger
Bygherre: Juelsminde Andelsboligforening
Ingeniør: LB Consult

 

Yderlig information: Kontakt Janus Mouritsen her

 

< Tilbage til billeder

 

Nøgleord for projekt:

  • Almene boliger 
  • Arkitekttegnet
  • Renovering
  • Andelsbolig
  • Juelsminde