BÆREDYGTIGHED

 

GINNERUPARKITEKTER tilbyder rådgivning indenfor bæredygtigt byggeri med certificerede DGNB konsulenter ansat på tegnestuen. Der arbejdes integreret med bæredygtighed som et naturligt indarbejdet ”mind-set” på alle vores projekter og ikke blot ved projekter hvor der ønskes certificering. Bæredygtighed er en arbejdsmetode der udvikler os og giver os mulighed for at udføre et æstetisk og sundt byggeri med høj brugskvalitet og lav miljøbelastning i materialer og drift. Det behøver ikke koste ekstra at tænke bæredygtigt.

 

DGNB
Vi har været arkitekt på et alment boligprojekt Æblelunden som har modtaget DGNB Guld-certificering.  Certificeringen bygger på konkrete værktøjer som livscyklusevaluering og levetidsomkostninger og giver et branchegodkendt bevis for, at byggeriet rent faktisk er bæredygtigt i praksis og ikke kun på papiret.
Projektet er kendetegnet ved en stor bredde i de bæredygtige tiltag, så det både handler om energi, levetid og totaløkonomi, men også om, at bebyggelsen dybest set er udformet, så klimavenligt og naturligt som muligt. Kun 5 andre boligprojekter var på tidspunktet for ansøgningen sluppet gennem det nåleøjet og fik 2018 en DGNB guld certificering.

Læs mere om Æblelunden her.

Læs mere om DGNB her.

 

INTEGRERET DESIGNPROCES
Energioptimering er en integreret del af tegnestuens designproces, både når man bygger nyt eller bygger om. Mere end halvdelen af en bygnings energiforbrug bestemmes af formgivning og materialevalg. Fordelene ved at arbejde med integreret energidesign er synergieffekterne mellem dagslysets herlighedsværdier og et minimeret energiforbrug. Arkitektens designtiltag har typisk en meget lang levetid og koster ikke andet end den omtanke der lægges i designprocessen, mens tekniske løsninger typisk har kortere levetid og er dyre i drift og vedligehold.

 

FN'S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
FN’s verdensmål er en guide til, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen i arbejdet for en bæredygtig udvikling, og her har byggeriet også et kæmpe ansvar.
Det lyder måske lidt højttravende, men da byggeriet står for 40 % af samfundets energiforbrug, har den måde vi bygger på, stor betydning for både vores sundhed og miljø.
Mange af vores designprocesser og tiltag arbejder op i mod FN´s Verdensmål ved ganske enkelt sund fornuft. 

Læs mere om FN´s Verdensmål her

 

CSR
GINNERUPARKITEKTER tager også et socialt ansvar og spiller en aktiv rolle i vores lokalsamfund. Vi har modtaget CSR-mærket som er en anerkendelse af, at vores tegnestue medvirker til at bringe ledige tilbage i job og at vi arbejder aktivt med at skabe arbejdsglæde og trivsel for vores ansatte.

 

RÅDGIVNINGSYDELSER
Vi tilbyder specialiseret rådgivning indenfor bæredygtighed i byggeprojekter med udgangspunkt i projektets kontekst og kundens behov.

  • Bæredygtighedscertificeringer (DGNB,Svanemærke)
  • Bæredygtigt materialevalg
  • Energioptimering ved ombygninger og renoveringer
  • Totaløkonomiske analyser
  • Simulering af dagslysforhold, blænding, kontrastforhold og solafskærmning samt indeklimaforhold – sommer og vinter